Medical Affairs-uddannelse i verdensklasse

Medical Affairs-funktionen bliver en stadigt vigtigere strategisk funktion i life science-industrien, både i Danmark og internationalt. Derfor opbygger Atrium nu uddannelsestilbud, der matcher dette.

At skabe et kursus i verdensklasse inden for Medical Affairs. Det var ambitionen for en af Atriums kursusledere, Palle Torben Dahl (Therapeutic Area Lead, Multi-Indications, AstraZeneca A/S), da han begyndte samarbejdet med Atrium om at introducere Medical Affairs-kurser i Atriums portefølje. Det første kursus er Bliv klar til fremtidens Medical Affairs.

”Vi arbejder tæt sammen med dedikerede fagfolk inden for life science, når vi udvikler nye uddannelser. Det er den måde, vi forbliver relevante og i overensstemmelse med markedets krav. Vi er eksperter i at engagere eksperter til at undervise på vores kurser. Den viden, der formidles på kurset, Bliv klar til fremtidens Medical Affairs, er i verdensklasse og et udtryk for vores fokus på Medical Affairs. Listen over undervisere på dette kursus er A-niveau”, forklarer Søren-Ulrik Rolsted Fangholm, Administrerende Direktør, om Atriums ambition i samarbejdet med Palle Torben Dahl.

Palle Torben Dahl Medical Affairs AstraZeneca Atrium

Stærk rollebesætning af eksperter

Kendte eksperter inden for Medical Affairs giver på kurset en grundig opdatering om både aktuelle og fremtidige udfordringer og muligheder inden for Medical Affairs, både i globalt og affiliate-perspektiv. Udover at få en dyb forståelse af Medical Affairs, får du som deltager også mulighed for at diskutere branche-kolleger og derigennem udvide dit faglige netværk

“Jeg er virkelig begejstret over at have samlet en så stærk gruppe af undervisere til Bliv klar til fremtidens Medical Affairs. Det bliver to dage fyldt med information og oplæg til diskussion, dels angående Medical Affairs-funktionens egen fortolkning af de væsentligste arbejdsopgaver nu og i fremtiden, men i særdeleshed ligeledes, hvad de vigtigste samarbejdspartnere – internt såvel som eksternt – forventer sig af Medical Affairs-funktionen. Jeg er overbevist om, at alle vil gå hjem med en klarere forestilling om den fremtidige rolle for Medical Affairs i farma-industrien, og hvordan man kan blive en del af den”, siger Palle Torben Dahl.

Vil du vide mere? 

Læs mere om disciplinen Medical Affairs

Se mere det første kursus: Bliv klar til fremtidens Medical Affairs

Mød Palle Torben Dahl i videopræsentationen af kurset, Bliv klar til fremtidens Medical Affairs