Pharma-onboarding:
Rejsen fra nybegynder til ekspert

Din nye Regulatory Affairs-specialist præsenterer selvsikkert sin første HTA-ansøgning men opdager så, at de har overset væsentlige compliance-krav, hvilket kan forsinke din produktlancering med flere måneder. Lyder det bekendt?


Det er ikke fordi, du har hyret den forkerte til jobbet; det er realiteten, når dygtige professionelle træder ind i pharma-industriens unikke regulatoriske miljø. Afstanden mellem generel forretningsekspertise og pharma-specifik viden skaber store risici: forsinkede projekter, compliance-udfordringer og frustrerede nye medarbejdere, der tvivler på, om de har valgt den rigtige karrierevej.


Udfordringer for nye pharma-professionelle

Life Science-virksomheder i Danmark (såvel som i andre europæiske lande) står over for et voksende talentdilemma. Idet innovation er i fremdrift, har de akut brug for opdaterede færdigheder og perspektiver, men læringskurven for industrispecifik viden forbliver stejl.


Ifølge Dansk Erhverv er ”fremtidens healthcare digital, og Danmark har en mulighed for at placere sig forrest i feltet”. Dette understreger det akutte behov for professionelle, som forstår videnskabelige fundamenter og moderne, digitale værktøjer.


Udfordringen påvirker to grupper af professionelle på forskellige måder: de, der ikke har sundhedsvidenskabelige baggrunde udfordres af farmaceutiske reguleringer, mens de, der har kliniske baggrunde ofte udfordres af kommercielle aspekter. Begge scenarier resulterer i, at dygtige professionelle ikke trives.


Udvikling skræddersyet til danske farmaceutiske krav

Hvis du er ny i industrien, kan dine første par måneder føles overvældende, når kollegaer diskuterer CTDer, SMPCer og PSUR-deadlines, mens de refererer til EMA-guidelines og CHMP-holdninger. På trods af din stærke professionelle baggrund kan du føle dig fuldstændig fortabt i et sprog, der virker til at være skabt for at ekskludere outsidere. Inden for få uger opdager mange professionelle, at tekniske kompetencer betyder meget lidt uden forståelse for industriens sprog.


Det er særligt væsentligt at forstå det danske sundhedssystem, hvis man arbejder i Market Access eller sundhedsøkonomiske roller. Professionelle i disse roller er nødt til at forstå, hvordan Lægemiddelstyrelsen evaluerer nye behandlinger, og hvordan prisforhandlinger foregår inden for den nationale sundhedsramme. Denne viden påvirker direkte produktlanceringsstrategier og kommerciel succes.


Det skaber vedvarende karrierefordele på tværs af det danske life science-økosystem at mestre international farmaceutisk terminologi og danske krav. Uanset om du arbejder for en global virksomhed eller en dansk start-up, giver det dig bedre karrieremuligheder at udvikle denne kombination af branchekendskab og lokal viden. Den dobbelte kompetence bliver særligt vigtig ved samarbejde på tværs af grænser eller skift mellem forskellige roller inden for den farmaceutiske værdikæde.


Hvorfor er det første år vigtigst?

De første 12 måneder af ansættelsen udgør en afgørende periode for pharma-professionelle. Ifølge forskning offentliggjort i Journal of the American Medical Association kan et formelt onboardingprogram hjælpe nye medarbejdere med at opnå fuld produktivitet op til to måneder tidligere end dem uden en struktureret oplæring.


Introduktionsprogrammer, der dækker både regulatoriske frameworks og kommercielle aspekter, bygger bro over videnskløfter hos fagfolk med forskellige baggrunde. Dem med klinisk erfaring opnår forretningsforståelse, mens dem fra andre brancher lærer de farmaceutisk-specifikke regler at kende, hvilket dermed skaber et fælles sprog, som kan bruges på tværs af organisationen.


Den mest effektive tilgang deler denne vigtige periode op i tre faser: virksomheds-onboarding (0-3 måneder), branche-onboarding (2-6 måneder) og job-specifik onboarding (3-12 måneder).


De fire grundsten i farmaceutisk viden

Pharma-professionelle har brug for bred viden, der spænder over flere discipliner. Da lægemidler udgør Danmarks største eksportområde, stiller branchen krav om specialister, der hurtigt kan tilpasse sig komplekse krav, uden at miste grebet om deres kernekompetencer.


Effektiv onboarding adresserer dette gennem fire grundlæggende vidensområder: forståelse af evidensgenerering, indsigt i love og regulativer, kendskab til sundhedssystemer samt viden om lægemidler og sundhedsteknologier.


Professionelle, der opnår kompetencer på tværs af disse fire områder, står stærkere i forhold til at bidrage til tværfaglige teams og navigere i regulatoriske udfordringer.


Kom godt i gang med bedre onboarding

I øjeblikket er rekruttering og fastholdelse af talenter en af de største udfordringer for den farmaceutiske industri. Ifølge en undersøgelse fra Randstad Sourceright oplyser 67 % af ledere inden for life science og pharma, at upskilling af eksisterende medarbejdere til nye roller har været en effektiv måde at imødekomme talentmangel på.


På trods af disse initiativer bliver talentkløften fortsat større. Her i Danmark, hvor flere lægemiddelvirksomheder har ledige stillinger, spiller strukturerede introduktionsprogrammer til industrien en afgørende rolle i at hjælpe både nye og gamle medarbejdere med at lukke videnshuller og tilpasse sig branchens skiftende krav.


Uanset om du ønsker at strukturere dit teams udvikling eller styrke din egen farmaceutiske karriere, er investering i struktureret onboarding ikke længere valgfrit men nødvendigt. En helhedsorienteret tilgang sikrer, at nye talenter kan bidrage hurtigt og effektivt, samtidig med at lægge grundstenen til langvarig fastholdelse.


Få fart på din læringskurve i pharma

Selv med stærke professionelle kvalifikationer er det den specialiserede farmaceutiske viden, der gør forskellen for præstation. Uanset om du er på vej ind i branchen fra en anden sektor eller søger at udvikle din nuværende rolle, hjælper struktureret læring dig med at bidrage hurtigere og mere selvsikkert.


Se, hvordan professionelle som dig styrker deres farmaceutiske ekspertise og åbner nye karrieremuligheder i vores kursuskatalog.