3 tips:
Maksimer din Return
on Education

3 TIPS: 
Maksimer din
Return on
Education

Du bruger tid og energi på det, så maksimer dit udbytte af at tilegne dig ny viden og kompetencer.


At bringe din nye viden i spil i dit daglige arbejde er lige som vigtigt som at tilegne sig den. At komme tilbage på skolebænken som voksen – og selvom det bare er for en enkelt dag – er et valg, der kræver, at du tager ansvar og kontrol: Hvordan du møder op, dine forventninger og din evne til at være tilstede er alle faktorer der afgør, hvor stor en effekt din nye kompetencer vil have.

Men præcis hvad kan du så gøre for at sikre, at du selv (og din arbejdsplads) får maksimal værdi ud af din efteruddannelse?


Sådan får du mest muligt ud af din indsats

Det begynder faktisk i det øjeblik, du tilmelder dig kurset. Vi har sammensat disse tips, som du nemt kan bruge både før under og efter dit næste kursus:


FØR KURSET

At forberede sig indbefatter mere end at kursusdatoen er noteret i kalenderen. Sæt tilstrækkelig tid af inden kurset til at reflektere over, hvad du har mulighed for at lære, og til at læse kursusmaterialer.


Reflekter over din beslutning om at deltage i kurset. Her er nogle spørgsmål, der kan sætte dig i gang:

  • Hvorfor valgte jeg lige præcis dette kursus?
  • Hvad vil være anderledes efter kurset?
  • Hvilke spørgsmål forventer jeg at få svar på på kurset?


Reflekter over kursusmaterialet. Du modtager typisk information om obligatorisk og frivilligt læsestof. Du får meget mere ud af kurset, hvis du som minimum har skimmet det igennem inden kurset. På den måde er din hjerne nemlig i gang med at lære allerede inden kurset begynder.


Sådan ”nudger” vi dig.
Som oftest beder vi vores kursusdeltagere om at sende os emner, som de ønsker, at vi tager op på kurset. Ved at komme med input har du ikke alene mulighed for at påvirke undervisningen – det skærper også dit fokus inden deltagelsen. Og øger på den måde dit udbytte.


UNDER KURSET

Det, du får ud af efteruddannelse, er direkte relateret til, hvor aktiv du er på kurset. Jo mere du stiller spørgsmål og bidrager med tanker og idéer i diskussioner, jo mere får du ud af det.

Når det er sagt, er det også vigtigt at huske ikke at tale hele tiden – du har på kurset mulighed for at blive klogere af de andre deltageres erfaringer og perspektiver, og underviserne naturligvis.


Husk at:

  • Del ud af dine erfaringer, perspektiver og undren. Brug kurset som en mulighed for at diskutere emner og udfordringer som du normalt sidder alene med, eller sjældent har lejlighed til at diskutere med mennesker med interesser som dine.
  • Lyt til de andre på kurset, undervisere og deltagere. Vi har en tendens til at lytte ud fra vores eget perspektiv. Uanset om du er en garvet ekspert eller nybegynder, så deltag med nysgerrighed og et åbent sind. På den måde får du udfordret dit eget tankesæt og forholder dig anderledes til nye informationer.

Sådan ”nudger” vi dig.
I et undervisningslokale gør vi især to ting for at støtte dig i at få mest muligt ud af din tid væk fra dagligdagens opgaver. For det første sørger vi for, at der er tryghed om at kurset er et fortroligt rum. For det andet gør vores kursusledere brug af diverse undervisningsformer og aktiv involvering. Derfor er Atriums kurser interaktive, og vi forventer til gengæld, at vores kursusdeltagere tager aktiv del – fordi vi ved, det er på den måde, du lærer mest muligt.


EFTER KURSET

Masser af nye input – og hvad så nu? De fleste har prøvet at gå fra et kursus dybt inspirerede og klar til at skabe forandringer. Men så sætter dagligdagen ind med mails, møder og opgaver og kræver vores opmærksomhed.

For mange er det sådan, at når andre mennesker er involverede, er det nemmere at holde sig selv til ilden. Så hvorfor ikke booke et par møder med kollegaer eller chefen, allerede mens du er på kurset, så du er sikker på at få din nye viden sat i spil hurtigt? Her er et par idéer:

  • Præsentér essensen af hvad du har lært for udvalgte kollegaer. Når du ved, at du skal videregive information, forholder du dig typisk mere bevidst til den. At undervise andre er en glimrende måde at forankre viden hos dig selv – plus at du synligt bedrager til din arbejdsplads.
  • Hold kontakten med nogle af de andre kursusdeltagere. I deler interesser og videnbase på jeres felt, og dette er din chance for at udvide dit netværk. ”Connect” på LinkedIn allerede mens I er på kurset.

Sådan ”nudger” vi dig.
I slutningen af kurser beder vi om din feedback. Vi gør det for at blive bedre, men også for at give dig lejlighed til at se tilbage på kursusdagen(e) og de pointer, der har været vigtige for dig. Atrium tilbyder udover kurser også dansksprogede netværk med forskellige specialer inden for life science.


Giv din ”networking” et boost!

Deltagelse i netværk er en høj prioritet for mange i life science og farmaindustrien. Atriums netværk bringer dig sammen med konkollegaer og giver dig mulighed for at diskutere vigtige emner inden for dit ekspertiseområde – alt fra lovgivning og fortolkninger til trends og forandringer i markedet. For tiden faciliterer vi tre dansksprogede netværk: