Nina Viborg Brandt
Christensen

nina 
christensen

Mød Nina

En af Atriums styrker er det team, der står bag. Her kan du møde Nina Viborg Brandt Christensen, som er Client Manager. Hvad er det? Og hvad gør Ninas baggrund i detailbranchen for din oplevelse på Atriums efteruddannelser?


Hvorfor synes du, det er spændende at arbejde med efteruddannelse til life science-sektoren?

"Da jeg blev elev i Atrium, var lægemiddelindustrien en helt ny verden for mig. En meget spændende verden, som jeg ser mange muligheder i. Derfor er netop efteruddannelse også interessant for mig, da jeg selv lærer om de forskellige områder, der findes i lægemiddelindustrien. Det er spændende at se mennesker med forskellige baggrunde tilmelde sig vores kurser, fordi der netop er mange muligheder i dem."


Hvorfor mener du, det er vigtigt at efteruddanne sig gennem hele livet?

"Fordi det rykker dig! At udvikle sig helt generelt er vigtigt. Men at efteruddanne sig inden for sit fag er med til at sikre et godt arbejdsliv og sikre, at man er en stærk medarbejder. Det gør dig konkurrencedygtig og er også med til at styrke den virksomhed, du arbejder for."


Hvad synes du, er styrken ved lige præcis Atriums kurser?

"Som kursist i Atrium, møder du os ansigt til ansigt. Vi er meget i dialog med vores kursister både før, under og efter kurserne, og det er vigtigt for os, at vores kursister mærker god, personlig service. Det er især vigtigt for mig, når jeg er i dialog med en kursist, at de får en god oplevelse og hurtig hjælp til deres udfordringer ift. uddannelse og deltagelse i et kursus. Her er min erfaring fra detailhandlen yderst brugbar."