Laura Skyum

Louise
Petersen

Meet Laura Skyum

En af Atriums styrker er det team, der står bag. Her kan du møde Laura Enemark Skyum, som er Client Manager med specialisering i Atriums Kommercielle-kurser.


Hvorfor synes du, det er spændende at arbejde med efteruddannelse til life-science sektoren?
"Jeg synes, det er meningsfuldt at arbejde med efteruddannelse i life science, fordi vi er med til at styrke kompetencerne i en branche, der gør en stor forskel for patienters liv og sundhed. Samtidig giver det mig energi at opleve, når kursister får nye aha-oplevelser og går hjem fra et kursus med konkrete idéer, de kan bruge i deres arbejde."

Hvorfor mener du, det er vigtigt at efteruddanne sig gennem hele livet?
"Jeg tror på, det er sundt at blive ved med at være nysgerrig og udvikle sin faglighed. Det gør os ikke bare dygtigere i vores arbejde, men er også med til at udvikle os som mennesker. For mig personligt er udvikling også en vigtig del af min arbejdsglæde. Jeg synes, det er motiverende at lære nyt, få nye perspektiver og møde mennesker i branchen."

Hvad synes du, er styrken ved lige netop Atriums kurser?

"Vi gør meget ud af at skabe trygge læringsrum, hvor der er plads til at stille spørgsmål, dele erfaringer og være nysgerrig. Det er med til at skabe en særlig læringsoplevelse, hvor det menneskelige, teoretiske og praktiske går hånd i hånd."