3 TIPS: 
MAXIMISE YOUR
RETURN ON EDUCATION

januar 2024

5 myter om efteruddannelse: Kan det virkelig bruges til noget?

Er du i tvivl om værdien af at investere tid og ressourcer i efteruddannelse og kurser? Vi tager livtag med nogle af de betænkeligheder, vi hører fra tid til anden. (Spoiler alert: Jo, den er god nok: Din efteruddannelse er afgørende, især inden for lægemiddelindustrien).


(1) "Efteruddannelse er for tidskrævende."

Det er sandt, at efteruddannelse kræver tid og engagement. Men lad os se på det fra et andet perspektiv: Investeringen i tid resulterer i bedre færdigheder, opdateret viden og muligheder for forfremmelse eller jobskift. Inden for lægemiddelindustrien, hvor teknologi, lovgivning og videnskab konstant udvikler sig, kan efteruddannelse være afgørende for, at du forbliver konkurrencedygtig og relevant.


(2) "Jeg har lang erfaring og ved det, jeg skal; kurser vil ikke tilføje værdi."

Selvom erfaring er uvurderlig, kan efteruddannelse supplere og forstærke erfaringen. Kurser kan give indsigt i de nyeste metoder, trends og teknologier inden for farmaceutisk forskning og udvikling. Dette kan hjælpe med at optimere processer, forbedre resultater og åbne døre til nye muligheder, selv for erfarne fagfolk.


(3) "Efteruddannelseskurser er for dyre."

Ja, god efteruddannelse koster noget. Men det er vigtigt at se det som en investering i din karriere – og i din virksomheds succes. Det er så absolut en win-win situation for medarbejder og virksomhed, når kompetencer vokser. Læs også vores guide til, hvordan du overbeviser din chef om, at der skal bruges penge på din kompetenceudvikling.


(4) "Jeg har ikke tid til at deltage i kurser; jeg har allerede for travlt på arbejdet."

At jonglere arbejde og efteruddannelse skal bestemt planlægges, men de fleste arbejdspladser er forstående, hvis du skal rive flere dage ud af kalenderen – især hvis det er forberedt i god tid. Det er bl.a. derfor, at du hos os finder de fleste kurser planlagt et år frem. Hvis du ikke har mulighed for at tage flerdagskurser, kan endagskurser også give et spark af inspiration, nye konkrete værktøjer eller et blik på væsentlige trends, der påvirker dit felt.


(5) ”Efteruddannelse vil ikke gavne min karriere.”

Helt ærligt: Et kursus garanterer ikke forfremmelsen på dit nuværende job eller drømmejobbet et andet sted. Omvendt er opdateret viden med til at få dig frem i køen. Inden for lægemiddelindustrien, hvor innovation og viden er afgørende, er opdaterede færdigheder og viden ofte forskellen mellem at være konkurrencedygtig eller at sakke bagud. Desuden dokumenterer kurser på CVet din interesse i at udvikle dig. Endelig skal man ikke undervurdere det netværk blandt kon-kollegaer, som du opbygger på kurser.

Efteruddannelse er ikke kun en investering i din professionelle udvikling, men også i branchens fremtid. Ved konstant at forbedre færdigheder og viden er det muligt at bidrage til innovation og avancement inden for lægemiddelindustrien.

I Atrium rådgiver vi hver dag life science-professionelle i, hvad der er den rette kompetenceudvikling for dem. Vi har over 80 kursusmuligheder og netværk, og hvert år bliver ca. 2.500 kursister opdateret med den nyeste viden hos os i Life Science Huset af nøje udvalgte ekspertundervisere. Vi samler på glade kursister – hør mere fra dem her.