nyt fra atrium

ny kursuslokation

Fra 15. november 2019 frem til q4 2020 afholdes alle Atrium-kurser i Søhuset konferencecenter i hørsholm


Da vores egne kursusfaciliteter på Østerbro i København skal gennemgå en større forvandling i perioden fra 15. november frem til Q4 2020, vil vores kurser midlertidigt blive flyttet til Søhuset konferencecenter i Hørsholm.

Bortset fra ny kursuslokation vil det være business as usual, og vores team vil være til stede i Søhuset og assistere undervisere og kursusledere på selve kurserne. 

Vi glæder os til atter at kunne byde jer velkommen i vores spritnye og topmoderne kursuslokaler i København i Q4 2020.

Om søhuset

Søhuset har både store og små rum, hvor I sammen kan strække jer mod fælles mål. Der er 12 mødelokaler med plads fra 2-98 personer og et fleksibelt auditorium, hvor op til 350 personer kan mødes for at lytte begejstret til hinanden eller til en oplægsholder.

Søhuset har tre tankegange, tre walk-and-talk mødestier, omgivet af flot natur. Her kan I gå i fælles flok og gavmildt lufte jeres ideer om fremtiden, hver for sig og sammen. Søhusets tre tankegange er anlagt i terrænet udenfor med det højere formål at lade mødedeltagerne få luft, så nye og større kollektive ideer og perspektiver kan opstå.

Find vej

Søhuset konferencecenter er beliggende i Forskerparken i Hørsholm. 


Offentlig transport:

Bus 15E kører direkte til Søhuset fra Nørreport Station på under 40 minutter. Bus 150S stopper på Kongevejen 5 minutters gang til Søhuset og kører fra Nørreport Station på 40 minutter.


Gratis parking:

Søhuset tilbyder gratis parkering ved hoveddøren plus ladestationer til elbiler.


Læs mere på soehuset.dk